Professor i psykologi Svend Brinkmann undersøger sammen med landets fremmeste psykologer og eksperter i adfærd, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. På briksen er ikke patienter, men tendenser i samfundet, sindet og menneskelivet. Emnerne spænder vidt fra præstationsangst på arbejdspladsen til kedsomhed i parforholdet.
Vært: Svend Brinkmann.
Vi mennesker er mystiske, mærkelige og forunderlige størrelser. Som professor i psykologi har jeg med undren og nysgerrighed undersøgt, hvorfor vi gør, som vi gør. I Brinkmanns briks zoomer jeg ind på tidens herskende tendenser og idéer. Er jeg god nok? Må jeg godt være bange for mørket? Findes der noget større end mig selv?
Vært: Svend Brinkmann.
Kæmpe studie viser: Langt de fleste vil aldrig opleve alvorlige psykiske lidelser. Den dårlige nyhed: Dem, der allerede har sygdommene inde på livet, fordi lidelserne er i familien, har større risiko for selv at blive syge.
Vært: Svend Brinmann.
Gæst: Anne Thorup, professor i børne- og ungdomspsykiatri med særlig fokus på forebyggelse.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Kommentar til drøftelsen i dag den første april i Brinkmanns Briks
Vi har jo ikke lighed i sundhed. Vi har langt større fokus på at redde liv end på at sikre livskvalitet. Vi laver jo økonomiske kalkyler – i baghovedet og ikke i offentligheden – i forhold til hvor grundig du blive udredt, hvis du ikke selv er i stand til at banke i bordet eller dine symptomer er blevet defineret som “psykiske” og hvor god behandling du får, hvis ikke det du fejler er noget du kan dø af.
Vi grupperer allerede mennesker i nogen der er mere eller mindre værd – f.eks. får kræftpatienter typisk en bedre død end personer med demens, bedre uddannet personale og højere normering. Du behandles bedre – mere komplet – hvis du er fysisk syg end hvis du er psykisk syg.
Og så savner jeg fokus på palliation i forhold til Covid-19. Vi hører intet om det. Hvordan sikrer vi en værdig død for dem vi ikke lægger i respirator, fordi vi ikke vurderer de kan overleve det – jf en overlæge i medierne. Der er vel også nogen som har frasagt sig livsforlængende behandling? Der findes jo speciallæger både på lungeområdet og ALS området som på højt specialiseret måde hjælper folk nænsomt ind i døden