Professor i psykologi Svend Brinkmann undersøger sammen med landets fremmeste psykologer og eksperter i adfærd, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. På briksen er ikke patienter, men tendenser i samfundet, sindet og menneskelivet. Emnerne spænder vidt fra præstationsangst på arbejdspladsen til kedsomhed i parforholdet.
Vært: Svend Brinkmann.
Professor i psykologi Svend Brinkmann forsøger at finde ud af, hvad det meningsfulde liv er, så vi kan leve bedst muligt. I Brinkmanns Briks zoomer han ind på tidens tendenser og stiller de relevante psykologiske spørgsmål.
Hør alle afsnit i DR Lyd
eg blev provokeret, da Mette Frederiksen sagde, at hun hellere ville have, at børn skulle begynde at ryge i stedet for at være på sociale medier. Det var der mange, der blev. Men jeg blev faktisk mere irriteret over, at ingen forholdt sig til, at hun også sagde, at 90 procent af børns mistrivsel skyldes skærmene. Det mener jeg ikke, der er noget godt grundlag for at mene. Slet ikke som fungerende statsminister. Men selvfølgelig er jeg også bekymret for vores digitale liv. Både børn og voksne. Og mig selv. Derfor tager jeg i dagens program et kig på den forskning, der findes på området for jeg er ret sikker på, at det hverken er udelukkende godt eller skidt, men både og, så det skal vi forstå før vi kan lære at leve bedst muligt med vores egen skærmtid.
Vært: Svend Brinkmann.
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.
Kommentar til drøftelsen i dag den første april i Brinkmanns Briks
Vi har jo ikke lighed i sundhed. Vi har langt større fokus på at redde liv end på at sikre livskvalitet. Vi laver jo økonomiske kalkyler – i baghovedet og ikke i offentligheden – i forhold til hvor grundig du blive udredt, hvis du ikke selv er i stand til at banke i bordet eller dine symptomer er blevet defineret som “psykiske” og hvor god behandling du får, hvis ikke det du fejler er noget du kan dø af.
Vi grupperer allerede mennesker i nogen der er mere eller mindre værd – f.eks. får kræftpatienter typisk en bedre død end personer med demens, bedre uddannet personale og højere normering. Du behandles bedre – mere komplet – hvis du er fysisk syg end hvis du er psykisk syg.
Og så savner jeg fokus på palliation i forhold til Covid-19. Vi hører intet om det. Hvordan sikrer vi en værdig død for dem vi ikke lægger i respirator, fordi vi ikke vurderer de kan overleve det – jf en overlæge i medierne. Der er vel også nogen som har frasagt sig livsforlængende behandling? Der findes jo speciallæger både på lungeområdet og ALS området som på højt specialiseret måde hjælper folk nænsomt ind i døden