Professor i psykologi Svend Brinkmann undersøger sammen med landets fremmeste psykologer og eksperter i adfærd, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør. På briksen er ikke patienter, men tendenser i samfundet, sindet og menneskelivet. Emnerne spænder vidt fra præstationsangst på arbejdspladsen til kedsomhed i parforholdet.
Vært: Svend Brinkmann.

Professor i psykologi Svend Brinkmann forsøger at finde ud af, hvad det meningsfulde liv er, så vi kan leve bedst muligt. I Brinkmanns Briks zoomer han ind på tidens tendenser og stiller de relevante psykologiske spørgsmål.
Hør alle afsnit i DR Lyd
Jeg kan godt få nok af typer, der går meget op i at donere, give og hjælpe andre. Nærmest som om det er en hellig handling, men omvendt vil jeg også gerne gøre det gode, især fordi jeg er privilegeret og har mere end de fleste. Det provokerende spørgsmål er om man er et godt og bedre menneske, hvis man giver til andre? Og er dem, der ikke giver dårlige mennesker? I dag ser jeg nærmere på, hvad vi har ansvar for, hvem vi skal hjælpe og om det påvirker vores selvbillede.
Vært: Svend Brinkmann
Gæst: Professor i filosofi ved Syddansk Universitet Anne-Marie Søndergaard Christensen
Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer
Brinkmannsbriks@dr.dk
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.


Kommentar til drøftelsen i dag den første april i Brinkmanns Briks
Vi har jo ikke lighed i sundhed. Vi har langt større fokus på at redde liv end på at sikre livskvalitet. Vi laver jo økonomiske kalkyler – i baghovedet og ikke i offentligheden – i forhold til hvor grundig du blive udredt, hvis du ikke selv er i stand til at banke i bordet eller dine symptomer er blevet defineret som “psykiske” og hvor god behandling du får, hvis ikke det du fejler er noget du kan dø af.
Vi grupperer allerede mennesker i nogen der er mere eller mindre værd – f.eks. får kræftpatienter typisk en bedre død end personer med demens, bedre uddannet personale og højere normering. Du behandles bedre – mere komplet – hvis du er fysisk syg end hvis du er psykisk syg.
Og så savner jeg fokus på palliation i forhold til Covid-19. Vi hører intet om det. Hvordan sikrer vi en værdig død for dem vi ikke lægger i respirator, fordi vi ikke vurderer de kan overleve det – jf en overlæge i medierne. Der er vel også nogen som har frasagt sig livsforlængende behandling? Der findes jo speciallæger både på lungeområdet og ALS området som på højt specialiseret måde hjælper folk nænsomt ind i døden