Radiofortællinger er P1s program med de krøllede, storslåede og hemmelige historier. Her kan du høre alt fra personlige beretninger og højspændt drama, til godnatlæsning, telefonbeskeder og røverhistorier.

Radiofortællinger er DR Lyds eviggyldige historier om mennesker som møder en udfordring, en trussel, står overfor et umuligt valg. I dramatiske forløb følger vi deres kamp for at komme ud på den anden side. Gode historier om os mennesker – altid med et twist.
Da Lykke Scheuer bliver tilbudt at være hospitalsklovn på børnecancerafdelingen er hun meget usikker på om hun kan klare det.
Men det der virkede svært og fremmedartet bliver hurtigt hverdag, og under klovnenavnet “Baglæns” får hun et legende og let forhold til en kræftramt 4-årig dreng ved navn Villum.
Venskabet varer i tre år – lige indtil Villum dør.
-Og snart modtager Lykke en invitation til begravelsen. Skal Lykke nu stadig optræde som ‘Baglæns’ over for en sorgramt familie? Kan man have en rød næse på til en begravelse?
Medvirkende: Lykke Scheuer.
Fortæller: Pejk Malinovski.
Tilrettelægger: Pejk Malinovski.
Redaktør: Torben Brandt.
Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk

