Adfærd er en podcast, der handler om, hvorfor mennesker gør som de gør, og hvordan vi kan ændre dem. Her får du konkrete tips til at skabe forandringer fra Morten Münster, der i hver episode også ringer til en ekspert på området.

Adfærd er en podcast om at skabe forandringer. Den handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan vi kan forandre dem. Morten Münster, manden bag Jytte Fra Marketing er vært, og i hver episode ringer han til en ekspert, ildsjæl eller praktiker, der ved noget om forandringer og adfærd. Det kan være alt fra kendte ansigter som Sara Blædel og Martin Thorborg, magtfulde CEOs, eksperter som Dennis Nørmark og Imran Rashid eller praktikere som piloten Christian.
**Skriv dig på til podcastens nyhedsbrev lige her: https://mortenmunster.com/podcasts/**
Hvorfor bliver vi syge af det liv, vi selv har skabt? Det er spørgsmålet, jeg taler med Chris MacDonald om i denne episode, som jeg har fundet frem fra arkiverne. Her folder Chris det evolutionære mismatch ud og viser, hvorfor vores moderne livsstil er en opskrift på katastrofe, når den møder vores urgamle biologi og sociale behov.Vi skal blandt andet forbi
- Hvorfor køer ikke forbedrer sig☺
- Hvorfor klinisk angst og depression slet ikke findes nogle steder i verden
- Hvad der er vigtigst at fokusere på, hvis du vil forbedre din sundhed (jeg blev selv overrasket)
Og 100 andre ting. Det er både virkelig sjovt og meget alvorligt. Jeg håber, du vil lytte med.
