
Mørkeland er en dansk true crime-podcast, som dykker ned i to mord hver uge. Vi er ikke detektiver – blot ualmindeligt betagede af, hvad der får mennesker til at dræbe. Lyt med, når vi går på opdagelse i de mørkeste afkroge af det menneskelige sind.

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse?
Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet.
Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger.
Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag.
Facebook: @moerkeland
Instagram: @moerkelandpodcast
Mail: kontakt@moerkeland.dk
Musik: Bensound
Værter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee
Episoden indeholder reklame for Mofibo.
En tankstation på en øde strækning midt om natten. Her var en 20-årig kvinde alene på vagt, da hun modtog et urovækkende opkald. Måske fra telefonboksen lige udenfor. Kort efter ringede hun til politiet for anden gang den nat: ‘Please skynd jer, han er kommet tilbage’, sagde hun med stemmen fuld af frygt. Vi taler også om en 17-årig tysker, der tog til Malta på ferie. Han var vant til at rejse alene og kastede sig frygtløst ud i nye eventyr. Hen mod slutningen af ferien tog han på cykeltur – og forsvandt sporløst. Da han endelig blev fundet, svarede skaderne på hans krop ikke til en ulykke, og da retsmedicinere i Tyskland undersøgte liget, gjorde de en chokerende opdagelse.
I dagens miniepisode taler vi også om ubegribelig blodtørst i Georgia, den sidste henrettelse af en kvinde i Storbritannien, en parteret kvinde i en flod i Missouri, der blev kendt som The River Girl og måske var dansker, og om et mareridt i en etageejendom i Odense.
Assisterende klip: Anders Eske
Musik: Bensound
Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.
